Information om lammeskind

Oprettet d. under Lammeskind

Information om lammeskind

Hvad skal du tænke over ved køb af lammeskind? 

Lammeskind er fantastiske overalt i boligen. men når du har planlagt at købe et nyt, så er det lidt vigtigt at tænke over, hvor og hvordan du skal bruge dine lammeskind.

De kan jo bruges i hele dit hjem, i stole, i sofaen, på en bænk, i hundekurven eller gulvet, men de kan også sagtens bruges undenfor på terrassen i havemøblerne eller i din udestue.

Hvis du skal bruge dine skind enten udenfor, i en havestue/udestue eller et sted i boligen, der får meget sollys (lige indenfor et vindue eller i en karnap), så er det vigtigt, at du vælger lammeskind, der ikke er indfarvede.

 

 

Kan lammeskindet tåle sollys?

Et lammeskind i naturlig farve kan sagtens tåle sollys. Det har ingen effekt på skindet og farven ændrer sig ikke. De naturlige skind er derfor helt oplagte til at bruge i uderummet og giver en dejlig varme i ryggen i dine havemøbler. De naturlige farver i lammeskind er sorte, brune, hvide og brogede naturfarver.

Er du derimod faldet for et af de smukke indfarvede lammeskind der findes, så skal du være lidt opmærksom på, hvor det ligger i din bolig, Når lammeskindet er indfavet, så reagerer farven på sollys (UV strålingen) og de kan ændre sig i farven, og det er sjældent til det kønnere. De kan ved direkte sollys ændre sig fra grå og lysebrun til mere grøn / blålig/ lilla farve. Det er ærgeligt, men altså en  direkte effekt af sollysets påvirkning. Det har intet med kvaliteten af skindet og gøre. Det er ligesom at lægge en bomuldspude i direkte sol, den vil også efter noget tid blive grim og forvrænget i farven. 

Skal du bruge lammeskindene indendøre i din sofa for eksempel, så er der jo klart fordele ved at kunne finde et indfarvet skind der 100% matcher farverne i rummet og på møblerne.

 

Hvordan ved du så om et lammeskind indfarvet eller naturlig?

Hvis du køber det online så står det oftest oplyst ved produktet om det er naturligt eller indfarvet, men gør det ikke så spørg forhandleren inden dit køb.
Hander du i en fysisk butik, så er det nemt at se om skindet er indfarvet. Du ser på bagsiden af lammeskindet (modsat pelssiden). Er farven her på huden hvid/creme så er skindet naturligt. Er farven lysebrun, lysegrå eller en anden farve, så er skindet indfarvet.

 

Hvordan ved man om lammeskindet er af god kvalitet?


Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af lammeskind på markedet, og oftest hænger pris og kvalitet sammen.

Du kan dog nemt selv mærke på lammeskindet om det er en god kvalitet, der vil holde i mange mange år. Du skal mærke på skindbagsiden (modsat pelssiden) med dine hænder. Er skind siden super blød, pæn i overfladen og fleksibel, så er det en god garvning og dermed en god kvalitet på skindene. Er bagsiden derimod stiv og hård og ikke nem at bøje, så er kvaliteten ikke helt i top, men det er prisen på skindet sikkert heller ikke.

Nogle af de naturlige farvekombinationer kan være mere sjældne (da der simpelthen ikke findes så mange får med det udseende) og det kan afspejles i prisen.

 

Hvad betyder økologisk garvet lammeskind?

Et økologisk garvet lammeskind har ikke noget med, hvad fåret har spist at gøre ligesom vi kender det fra fødevarer. En økologisk garvning betyder, at lammeskindet er garvet på plantebaseret vis modsat traditionelt, hvor garvningen foregår med tungmetaller (primært Chrom). Ved en økologisk garvning vil der derfor ikke kunne sidde tungmetaller tilbage i skindet eller blivet tungmetaller skyllet ud i grundvandet. Chrom og andre tungmetaller for den sags skyld er noget været skidt at få ud i vores natur!

Økologisk garvede lammeskind er oftest produceret indenfor EU, hvor de fleste andre skind produceres i Kina.

Alle vores Avalon Copenhagen lammeskind vi har i webshoppen er økologisk garvet. Du finder hele sortimentet her 

 

Hvordan får jeg lugten af dyr ud af mit lammeskind?

Altså lammeskind er jo et dyr og stikker man næsen helt dybt ned i ulden, så kan man godt lugte en lille smule dyr. Men vores lugtesanser er også forskellige nogle synes det lugter godt, mens andre er mere sarte i næserne og vil gerne have lugten væk. Har du er lammeskind du synes lugter for meget af dyr, så kan det være fordi det enten er nygarvet eller at det har ligget tæt sammen med mange skind lige inden du har købt det. Lugten kan også forværres lidt ved at tage et skind ind i en varm stue. 
Du kan afhjælpe lugten ved at hænge skindet ud til luftning og dunse af i en garage, carport, altan eller i et koldt rum. Efter et par uger vil lugten være aftaget og du vil ikke lægge mærke til det mere.

 

Fælder lammeskind?

Nej lammeskind fælder ikke og slet ikke som rensdyrskind. Der kan dog være overskyende løse hår i skindet, når det er helt nyt, fordi der måske har ligget mange skind sammen under transport og produktion. Start derfor med at ryste, rede eller støvsuge skindet, hvis du føler der er løse hår der sætter sig på dit tøj.


Hvad er forskellen på de forskellige nationaliteter af lammeskind? 

Lammeskindene ser forskellige ud i pelsen alt efter hvor de kommer fra i Verden.
 
Islandske - lang pels, mange farver
Britiske skind - tyk og kortere pels i naturfarver
Gotlandske (svenske) - krøllet pels
New Zealandske - korte pels, mange farver
Tibet - krøllet pels

 

Bliver dyrene slået ihjem for at vi kan bruge pelsen?

Nej der er ingen der slår får ihjel for at anvende deres pels. Får bliver i dag brugt i fødevareindustrien i hele verden og deres pels/skind er et restprodukt af fødevareproduktionen.

Se mere om det er etisk korrekt at anvende lammeskind i boligen lige her

 

Vi håber vi fik besvaret de spørgsmål du kunne have omkring køb af lammeskind, så du kan tage den rigtige beslutning for dig. Sidder du alligegvel tilbage med et spørgsmål omkring lammeskind vi ikke fik besvaret, så tøv ikke med at kontakte os på kontakt@thomsons.dk, så vil vi prøve at besvare dine spørgsmål.

Vil du se hele Thomsons sortiment af økologisk garvede Islandske lammeskind fra Avalon Copenhagen så finder du dem lige her

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

© Copyright Thomsons.dk

MobilePay Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA JCB ViaBill Anyday
Powered by ProofFactor - Social Proof Notifications
Trustpilot